Ny hjemmeside i Ankersø Bolig 🧑💻
Ankersø Bolig er netop relanceret i en version 2.0 med ny hjemmeside og nyt sagsstyringssystem.
Det har længe været et ønske for mig, at forbedre mine digitale værktøjer – dels for at kunne arbejde mere effektivt med de mange sager jeg håndterer, men også for at kunne tilbyde en kundeoplevelse som matcher det de store ejendomsmæglerkæder tilbyder.
Samtidig var det et stort ønske, at kunne arbejde mere professionelt med projektsalg og bedre at kunne imødekomme den stigende efterspørgsel jeg oplever fra professionelle udlejere, som ønsker hjælp til den løbende udlejning i større boligudlejningsejendomme. Systemet skulle understøtte det hele og samtidigt tale sammen med et hjemmeside der viser projektsalg, udlejninger og helt normale boligsalg.
Det var store ambitioner, der skulle indfries – og løsningen blev at udskifte hele setuppet og flytte fem års data over i et nyt system. Ærligt, så var det en svær beslutning med mange overvejelser.
Men i dag kan Ankersø Bolig tilbyde boligpræsentationer på en "state of the art" hjemmeside og et væld af fede features som kommer alle kunder til gavn.
Herudover har jeg fået:
* Endnu flottere og mere overskuelige præsentationer af alle boligtyper
* Et nyt kundeunivers, hvor købere og sælgere nemt kan følge med i hele forløbet
* Professionel visning af projektsalg
* Håndtering af lejeboliger herunder lejekontrakter mv.
* Et automatiseret køber- og lejer kartotek
* Effektiv dokumenthåndtering og deling af dokumenter
og meget meget mere..
Der skal lyde en stor tak til Mindworking, som har lyttet til alle mine ønsker, leveret det system og den hjemmeside jeg havde brug for – og flyttet alle mine data sikkert og uden at kunderne oplevede gener
Du er meget velkommen til at tage et kig på den nye side her: www.ankersoe-bolig.dk
De bedste hilsner
Dennis Ankersø