Vinrosevej 2, 8541 Skødstrup

Familievilla med panoramaudsigt - tæt på skolen i Skødstrup

* 206 m2 bolig med 4 værelser.
* Sydvendt, lukket have.
* Panorama udsigt over Aarhus bugten.
* Dobbelt garage på 48 m2 med el-porte.
* Gavle og de fleste vinduer er udskiftet.
* Nem beliggenhed lige ved skolen.

Hvis I drømmer om et hus med udsigt til Mols og Kaløvig, er I kommet til det rette sted. På Vinrosevej 2 i Skødstrup får I nemlig både panoramaudsigt og plads til hele familien, når fire værelser, to stuer og et rummeligt køkken folder sig ud. Tilmed byder den store grund på skønne udearealer til sommermånederne.

Udefra præsenterer ejendommen sig med en hvid facade og tegltag. De hvidrammede vinduer er skiftet i 2014, og samme år er gavlen blevet beklædt med HardiePlank, der sikrer minimal vedligeholdelse. Tilstødende åbner to elektriske porte op til en dobbeltgarage med plads til køretøjerne og et lille værksted.

Indenfor venter der et spisekøkken, som sagtens kan klare nogle år endnu eller alternativt kan man åbne op mod stuen og skabe et gennemlyst køkken-alrum. Stuen ligger mod syd og byder på et rigtigt godt lysindfald, udgang til terrasse og masser af plads til både sofaen og spisebordet. Under stuens gulvtæppe ligger der bøgeparket. I den modsatte ende af huset finder I et disponibelt rum (tidligere et badeværelse) samt forældrenes soveværelse. Ved siden af soveværelset et stort badeværelse med både gulvvarme, spabad, separat bruseniche samt Vola-armaturer. Endvidere et bryggers i forlængelse af køkkenet. Førstesalen råder over tre værelser og derudover er der et toilet samt masser af opbevaringsplads via de indbyggede skabe, der strækker sig i husets længde. Slutteligt møder I også et skønt opholdsmiljø i overetagens stue, hvor lyset strømmer ind med vandkig til alle sider, og en østvendt altan med et flot udsyn til Mols og indsejlingen til Aarhus.

Haven er lukket helt af og folder sig ud med beplantning, græs og to flisebelagte terrasser mod både syd og vest.

I bosætter jer på en lukket vej i Skødstrup tæt på skolen, indkøb, institutioner og spotsaktiviteter. Skal I til centrum af Aarhus, befinder letbanen sig også i nærheden, og ligeledes bliver pendleren glad for den nemme tilgang til motorvejen.