Tronkærgårdsvej 206, 8541 Skødstrup

140 m2 rækkehus i meget populært og børnerigt område

I et af Skødstrups mest eftertragtede områder med boldbaner, legepladser, grønne arealer og gode stisystemer ligger dette flotte rækkehus fra 2014.

Rækkehuset er en del af en lille parcelforening med i alt 19 huse, som er fælles om en stor legeplads, boldbane og et rekreativt område med borde-bænkesæt, sandkasse, bærbuske mv. Her er et godt socialt sammenhold, hvor de fleste husstande er unge børnefamilier med børn i førskolealderen og de mindste klassetrin. Her er der garanti for masser af legekammerater. På vejen arrangeres desuden årlig sommerfest, nytårsløb, arbejdsdage mv.

Huset er optimalt indrettet med nærmest ingen spildplads. I stueplan, som er med gulvvarme, finder man et stort og åbent opholdsmiljø med køkken og stue i forening. Her sørger vinduespartier i hver ende for masser af lys. I stuen medfølger indbyggede højtalere. Køkkenet er veludstyret med masser af skabs- og bordplads..Køkkenet er fra HTH og står med lyse fronter og en sort bordplade. Endvidere gæstetoilet og bryggers.Sammen med badeværelset på førstesalen ligger også de fire store værelser. Huset er med et pænt trægulv i ask og grå klinker.

Huset har have og terrasse på bagsiden og en stor flisebelagt terrasse på forsiden. Herudover et stort skur, som både kan rumme cykler og opbevaring.

Området byder på boldbaner, legepladser, grønne arealer og gode stisystemer, og dertil er området særdeles naturskønt. Der er omtrent én kilometer til Skødstrup Skole. Inden for samme radius finder I desuden supermarked og togstation.