Manbjergvej 89, 8541 Skødstrup

Solrig bolig med gå-afstand til alle facilliteter i Skødstrup.

Med gå-afstand til Skødstrup skole, letbanestop og alle restauranterne, take-away stederne, butikkerne og dagligvareforretningerne ved Løgten Bytorv, er denne villa helt optimalt placeret i Skødstrup. Herfra har du blot en lille halv times kørsel til Aarhus centrum og samtidigt er du omgivet af masser af skøn natur i form af skov og strand.

Huset er er placeret rigtigt godt på den solrige grund og byder på 2 store og afskærmede træterrasser mod hhv. sydøst og sydvest. Her har du sol hele dagen lang. Haven er godt lukket af og samtidigt overskuelig med god plads til boldspil mv.

Til huset hører en carport, et stort redskabsrum og en god bred indkørsel med plads til en ekstra bil.

Indvendigt er huset velindrettet med en god stor stue med brændeovn og med et stort vinduesparti mod vest. Herfra er der udgang til den store træ-terrasse. Køkkenet er åbnet op og indeholder et stort køkken i hestesko med plads til et lille spisebord. Herudover indeholder huset 2 badeværelser med brus, et bryggers med udgang til have og 3 soveværelser, hvoraf det ene tidligere har været 2 værelser.

Alt i alt en meget regulær bolig, der taler til en bred målgruppe