Siloetten 2, 8. tv., 8541 Skødstrup

Liebhaverlejlighed med en imponerende udsigt

* 148 m2 bolig i flot stand
* Panorama udsigt over Aarhus bugten
* Kæmpe vestvendt, overdækket terrasse
* 2 badeværelser, 2 værelser og kontor
* Stort køkken alrum og stue med gulv til loft vinduer
* Egen parkeringsplads i lukket parkeringskælder
* 8 ekstra parkeringspladser i p-anlæg og udendørs gæsteparkering
* Fælles gildesal med køkken og bad + ekstra senge
* Stor fælles tagterasse
* Fælles værksted, depotrum, cykelparkering mv.
* Et godt fællesskab blandt ejendommens beboere
* Betalt rengøring af fællesarelaer, gartner, fælles vinduespudsning mv,
* Nabo til letbanestop, flere indkøbsmuligheder, Løgten Bytorv mv.

Denne lejlighed byder på en imponerende udsigt, som man ikke finder mange steder. Her er panorama udsigt mod Aarhus Bugten mod øst og henover Løgten-Skødstrup mod nord, syd og vest. Udsigten kan nydes fra lejlighed, fra lejlighedens store vestvendte og overdækkede terrasse eller fra den fælles tagterrasse på toppen af ejendommen.

Beliggenheden er sublim - lige midt i byen med letbanestoppet, Netto, Rema 1000, Løgten Bytorv og de mange små specialforretninger mv. som nærmeste nabo.

Siloetten er opført i 2010 og præmieret med flere arkitektur priser. Ejendommen indeholder 21 boliger fordelt over 10 etager. Her er et godt sammenhold beboerne imellem og lyst til at ejendommen og ejendommens fællesarealer skal fremstå ordentlige. Ejendommen har bl.a. gennemgået en større facaderenovering i 2018.

Lejlighedens 148 m2 er godt indrettet og fordeler sig over et stort køkken alrum i åbent forbindelse med stue, soveværelse med direkte adgang til badeværelse, kontor/gæsteværelse, et gennemgangsrum med udgang til lejlighedens store overdækkede terrasse. Herudover et stort badeværelse med vaske faciliteter og en god entré med garderobeplads. Lejligheden fremtræder i rigtig flot stand, med kvalitets materialer og med store gulv til loft vinduer der giver masser af lys.

Som beboer i Siloetten har du adgang til aflåst parkeringskælder med egen parkeringsplads, en stor gildesal med køkken og bad, stor tagterrasse, værksted, cykel kælder, fælles trailer mv. Der er selvfølgeligt elevator.

Alt i alt en lejlighed i særklasse og en udsigt som sjældent er til salg.