Tingvej 57, 8543 Hornslet

Storvilla ved Hornslets bymidte

Hornslet er med sine ca. 6.000 indbyggere den næststørste by i Syddjurs Kommune med et væld af tilbud. Hornslet er en driftig handels- og erhvervsby og en by med stort lokalt engagement, stærkt foreningsliv, eget handelsliv og egen historie. Hornslet ligger fordelagtigt placeret tæt på Aarhus, hvad enten du kører ad motortrafikvejen eller bruger de offentlige transportmuligheder, herunder letbanen. Hornslet er den af „letbanebyerne", der ligger nærmest grænsen til Aarhus Kommune, og derfor har byen oplevet en stor vækst af tilflyttere de seneste år.

På Tingvej er du bosat i Hornslets bymidte med gåafstand til det meste. Huset er tilmed et af de større med i alt 6 regulære værelser, en stor opholdsstue, en repos som kan benyttes til en ekstra stue, aktivitetsrum eller lign. Herudover et stort badeværelse med vaskefaciliteter, et gæstetoilet og et stort spisekøkken.

Til ejendommen hører en gårdsplads med mulighed for parkering og en have.

Huset anvendes i dag som bopæl for håndværkere. Ejendommen overtages fri for lejere.

Køber må påregne udgifter etablering af have mv.

Hornslet smyger sig om tre, grønne bækdale og ligger lunt placeret tæt på gode skove, det smukke Rosenholm Slot og i cykelafstand til en god badestrand ved Kalø Vig. Her er fred, natur, skov, vand, lys og ren luft, samtidig med at Hornslet by tilbyder et rigt forenings- og kulturliv. Byen rummer ligeledes idrætsanlæg, uddannelsesmuligheder (VUC), svømmehal, motionscentre, ride klubber, spejdercenter, bibliotek og egen biograf.