Købmandshaven - Hornslets nye bæredygtige bydel

Købmandshaven består af 92 nye DGNB guld certificerede boliger.
Her opføres både rækkehuse og lejligheder i en meget høj kvalitet på en attraktiv beliggenhed midt i byen.
- 28 rækkehuse á ca 120 m2
- 64 lejligheder á 60-130 m2
Læs mere om projektet på denne side og udfyld kontakt formular nederst for at modtage nyhedsbrev mv.
Rækkehus Hornslet
Hornslet boligprojekt
Nyt byggeri i Hornslet

28 rækkehuse i absolut top kvalitet

Projektet med rækkehuse i Købmandshaven i Hornslet omfatter 28 rækkehuse. De bygges i to plan og etableres på en gammel industrigrund, der ligger tæt ved letbane og dermed hurtig adgang til Aarhus.

Husene vil blive omgivet af grønne arealer og have en smuk udsigt ud over den grønne slugt, der ligger i den umiddelbare nærhed. Rækkehusene, der opføres i gule tegl, har flere arkitektoniske detaljer i form af felter med mønstermurværk og spil mellem lys og skygge.

Boligerne er placeret i klynger omgivet af rekreative, grønne udearealer, fællesfaciliteter og legeområder. Alle husene vil have adgang til private terrasser, der både er dybe og skaber privathed, men samtidig åbner op mod fællesarealerne. Rækkehusene  er desuden udstyret med altaner på første sal.

Boligerne er ca. 120 m2  med et stort køkken-stuerum i stueplan og tre eller fire værelser på 1. sal. Antallet af boliger i hver klynge er forskelligt hen over området. Sammenholdt med den stramme, rene arkitektur i rækkehusene, de små detaljer i murværket og den varierede beplantning flettet ind mellem husene, giver de forskellige klyngestørrelser en dynamik til det samlede udtryk for Købmandshaven.

Naturen bringes helt tæt på beboerne både visuelt og fysisk i form af en gennemtænkt landskabsarkitektur for området rundt om og mellem husene. Rækkehusene er meget lyse og åbne mod naturen og de rekreative områder. I deres arkitektur og disponering respekterer de samtidig beboernes behov for privathed og giver mulighed for at trække sig fra fællesskabet. Der skabes dermed en god balance mellem privathed og fællesskab.

Se lokationsfotos her:

DGNB Guld certificeret byggeri

DGNB er en international standard for bæredygtigt byggeri, som er tilpasset danske forhold og krav. DGNB giver et byggeprojekt point efter, hvor godt byggeriet opfylder en lang række kriterier inden for blandt andet miljø, økonomi og sociale forhold. I modsætning til andre bæredygtighedscertificeringer, er det netop det helhedsorienterede syn på bæredygtighed, der kendetegner DGNB. Ordet bæredygtighed bliver brugt og misbrugt i sådan en grad, at begrebets betydning efterhånden tolkes på mange forskellige måder. Gennem DGNB bliver de oprindelige tanker om bæredygtighed koblet til håndgribelige parametre. Målet er at undgå, at noget på overfladen ser grønt eller bæredygtigt ud, men i virkeligheden ikke er det.
Et DGNB Guld byggeri vil score minimum 65 point. Til sammenligning vil et byggeri, der er opført efter kravene i Bygningsreglementet, kun score 16-17 point. En bolig certificeret til DGNB Guld vil altså være langt bedre end en bolig opført efter almindelige lovkrav.